Fenolftalein

Vi har lavet et forsøg om syre og baser.

Vi har brugt:

3 reagensglas
reagensglasstativ
2 bægerglas
dråbeflaske med fenolftalein
fortyndet saltsyre
fortyndet natrium-hydroxid

Sådan gjorde vi:

Vi tog tre reagensglas og puttede 5 cm demineraliseret vand.
Derefter tilsatte vi lidt saltsyre til glas 1.
Og vi tilsatte lidt natriumhydroxid til glas 3.
Så dryppede vi fenolftalein i hvert glas og rystede dem.

Konklusion:

• glas nr. 1 blev gennemsigtig
• glas nr. 2 blev gennemsigtig
• glas nr. 3 blev lyserød

BTB-indikatoren

Vi har lavet et forsøg med baser og syre.

 

Vi har brugt:

 

3 reagensglas
reagensglasstativ
dråbeflaske med BTB-indikator
fortyndet saltsyre
fortyndet natrium-hydroxid

Det gjorde vi:

Vi tog tre reagensglas og puttede 5 cm demineraliseret vand.
Derefter tilsatte vi lidt saltsyre til glas 1.
Og vi tilsatte lidt natriumhydroxid til glas 3.
Så dryppede vi BTB-indikator i hvert glas og rystede dem.

Konklusion:

• glas nr. 1 blev gul
• glas nr. 2 blev grøn
• glas nr. 3 blev blå

Fortynding af syre

I dag har vi lavet forsøg med syrer.

Det brugte vi:

fortyndet saltsyre
indikatorpapir
glasspatel
10 mL måleglas
littermål
filtrèr-papir
glasrør
250 mL bægerglas

Sådan gjorde vi:

Vi tog et stykke filtrèr-papir og lagde 6 små indikator-papirer på.
Ud fra dem skrev vi numrerne 1-6.
Så tog vi glasspatelen og dyppede den i fortyndet saltsyre og dyppede så en dråbe over på indikator-papirerne.
Så hældte vi 200 mL vand på det næste indikator-papir og sådan blev det ved indtil vi nåede nr. 6.

Derefter skulle vi måle pH-værdien på alle 6 stykker indikator-papir.

Resultater:

Fortynding__________________________pH-værdi
saltsyre fra flasken                                                    1
1,5 mL saltsyre i 200 mL vand                                  1
1,5 mL saltsyre i 400 mL vand                                  4
1,5 mL saltsyre i 600 mL vand                                  4
1,5 mL saltsyre i 800 mL vand                                  6
1,5 mL saltsyre i 1000 mL vand                                6

Det har vi lært:

pH-værdien bliver større når man fortynder en syre med vand.
Hvis man får syre på huden eller tøjet skal man skylle det rigtig godt.

Vi brænder metaller, gennemglødning af kobber

I dag skal vi lave forsøg med metaller. Vi skal se hvad for nogle der brænder og ikke brænder.

Disse metaller brugte vi:

• Jerntråd
• Kobbertråd
• Magnesium

Sådan gjorde vi:

Vi brugte en gasbrænder, en porcelænsskål og en diegeltang.
Vi tog så med diegeltangen metallerne ind i gasbrænderen.
Og så så vi hvilke der brændte og hvilke der ikke brændte.


Resultater:

• Jerntråd - bryder i brand
• Kobbertråd - bryder ikke i brand
• Magnesium - bryder i brand

Mg++ og O-- blev til MgO



Gennemglødning af kobber

Kobberet blev sølv da vi havde holdt det i gasflammen.

Positiv eller negativ ladning

Vi undersøgte hvilke genstande der var positiv og negativ ladet.

Det brugte vi:

• Et plastrør gndet med et stykke filt
• Et plastrør gnedet med et tyndt plastfolie
• En plexiglastang gnedet med et tyndt plastfolie
• Et stykke flamingo gnedet med et stykke filt
• Et stykke flamingo gnedet med et tyndt plastfolie
• En oppustet ballon gnedet med et stykke filt

Det gjorde vi:

Mellem hver undersøgelse brugte vi stanniolpapir der var hængt op og sat fast af to snore.
Når vi havde gnedet nok på genstanende tog vi en lille glimlampe og satte i den ene side af stanniolpapiret, og den genstand vi undersøgte, satte vi på den anden side.
Hvis glimlampen lyste var genstanden positiv ladet. Hvis ikke var den negativ.

Resultater:

Et plastrør gndet med et stykke filt - positiv ladet

Et plastrør gnedet med et tyndt plastfolie - negativt ladet

En plexiglastang gnedet med et tyndt plastfolie - negativt ladet

Et stykke flamingo gnedet med et stykke filt - negativt ladet

Et stykke flamingo gnedet med et tyndt plastfolie - negativt ladet

En oppustet ballon gnedet med et stykke filt - positivt ladet

Vi undersøger nogle metaller

Idag skal vi se forskellen mellem metaller og ikke-metaller. Nogle bliver blanke og andre bliver ikke.

Det brugte vi:

• et stykke sandpapir
• æske med forskellige metaller/stænger

Det gjorde vi:

Vi renste metallerne og ikke-metallerne med sandpapir. På de metaller eller stænger der er af metal vil den blanke metal-overflade komme til syne.

Kendetegn af metallerne og ikke-metallerne:

1. Jern - let, hårdt, gråt
2. messing - bliver lidt blankt, gdet er lidt guld, tungt, hårdt
3. bly - bølgende, hårdt, tungt, blankt
4. kobber - lidt blankt, hårdt
5. aluminium - let, sker ikke noget med det

Konklusion:

Det er ikke alle metaller der bliver blanke.

Elektrisk ledningsevne

Idag skal vi undersøge forskellige metaller for om de kan lede den elektiske strøm over til en el-pære.

Det brugte vi:

• tre ledninger
• æske med metaller
• strømforsyning
• fatning til pærer

 Æsken med metaller består af:

1. Messing.
2. Træ.
3. Jern.
4. Bly.
5. Plastik.
6. Glas.
7. Aluminium.
8. Kobber.
9. Gummi.
10. Nikkel.
11. Zink.

Opstillingen:

Vi tog en strømforsyning og tre ledninger. Den røde ledning sad i strømforsyningen og den sorte sad i fatningen. Den anden røde sad i strømforsyningen. Den anden røde og den sorte havde den ene ende løs og de to rørte vi metallet med og fandt ud af om pæren lyste.

Hvad skal vi være opmærksom på:

Man skal være opmærksom på om pæren lyser eller ikke lyser. Man skal ikke tage flere ad gangen, men kun koncentrere sig om en.

Resultater:

1. Messing = pæren lyser
2. Træ = pæren lyser ikke
3. Jern = pæren lyser
4. Bly = pæren lyser ikke
5. Plastik = pæren lyser ikke
6. Glas = pæren lyser ikke
7. Aluminium = pæren lyser
8. Kobber = pæren lyser
9. Gummi = pæren lyser ikke
10. Nikkel = pæren lyser
11. Zink = pæren lyser

Konklusion:

Vi fandt ud af hvad der er gode og dårlige til at lede den elektriske strøm til pæren.