Fortynding af syre

I dag har vi lavet forsøg med syrer.

Det brugte vi:

fortyndet saltsyre
indikatorpapir
glasspatel
10 mL måleglas
littermål
filtrèr-papir
glasrør
250 mL bægerglas

Sådan gjorde vi:

Vi tog et stykke filtrèr-papir og lagde 6 små indikator-papirer på.
Ud fra dem skrev vi numrerne 1-6.
Så tog vi glasspatelen og dyppede den i fortyndet saltsyre og dyppede så en dråbe over på indikator-papirerne.
Så hældte vi 200 mL vand på det næste indikator-papir og sådan blev det ved indtil vi nåede nr. 6.

Derefter skulle vi måle pH-værdien på alle 6 stykker indikator-papir.

Resultater:

Fortynding__________________________pH-værdi
saltsyre fra flasken                                                    1
1,5 mL saltsyre i 200 mL vand                                  1
1,5 mL saltsyre i 400 mL vand                                  4
1,5 mL saltsyre i 600 mL vand                                  4
1,5 mL saltsyre i 800 mL vand                                  6
1,5 mL saltsyre i 1000 mL vand                                6

Det har vi lært:

pH-værdien bliver større når man fortynder en syre med vand.
Hvis man får syre på huden eller tøjet skal man skylle det rigtig godt.

Vi brænder metaller, gennemglødning af kobber

I dag skal vi lave forsøg med metaller. Vi skal se hvad for nogle der brænder og ikke brænder.

Disse metaller brugte vi:

• Jerntråd
• Kobbertråd
• Magnesium

Sådan gjorde vi:

Vi brugte en gasbrænder, en porcelænsskål og en diegeltang.
Vi tog så med diegeltangen metallerne ind i gasbrænderen.
Og så så vi hvilke der brændte og hvilke der ikke brændte.


Resultater:

• Jerntråd - bryder i brand
• Kobbertråd - bryder ikke i brand
• Magnesium - bryder i brand

Mg++ og O-- blev til MgO



Gennemglødning af kobber

Kobberet blev sølv da vi havde holdt det i gasflammen.

Positiv eller negativ ladning

Vi undersøgte hvilke genstande der var positiv og negativ ladet.

Det brugte vi:

• Et plastrør gndet med et stykke filt
• Et plastrør gnedet med et tyndt plastfolie
• En plexiglastang gnedet med et tyndt plastfolie
• Et stykke flamingo gnedet med et stykke filt
• Et stykke flamingo gnedet med et tyndt plastfolie
• En oppustet ballon gnedet med et stykke filt

Det gjorde vi:

Mellem hver undersøgelse brugte vi stanniolpapir der var hængt op og sat fast af to snore.
Når vi havde gnedet nok på genstanende tog vi en lille glimlampe og satte i den ene side af stanniolpapiret, og den genstand vi undersøgte, satte vi på den anden side.
Hvis glimlampen lyste var genstanden positiv ladet. Hvis ikke var den negativ.

Resultater:

Et plastrør gndet med et stykke filt - positiv ladet

Et plastrør gnedet med et tyndt plastfolie - negativt ladet

En plexiglastang gnedet med et tyndt plastfolie - negativt ladet

Et stykke flamingo gnedet med et stykke filt - negativt ladet

Et stykke flamingo gnedet med et tyndt plastfolie - negativt ladet

En oppustet ballon gnedet med et stykke filt - positivt ladet

Vi undersøger nogle metaller

Idag skal vi se forskellen mellem metaller og ikke-metaller. Nogle bliver blanke og andre bliver ikke.

Det brugte vi:

• et stykke sandpapir
• æske med forskellige metaller/stænger

Det gjorde vi:

Vi renste metallerne og ikke-metallerne med sandpapir. På de metaller eller stænger der er af metal vil den blanke metal-overflade komme til syne.

Kendetegn af metallerne og ikke-metallerne:

1. Jern - let, hårdt, gråt
2. messing - bliver lidt blankt, gdet er lidt guld, tungt, hårdt
3. bly - bølgende, hårdt, tungt, blankt
4. kobber - lidt blankt, hårdt
5. aluminium - let, sker ikke noget med det

Konklusion:

Det er ikke alle metaller der bliver blanke.

Elektrisk ledningsevne

Idag skal vi undersøge forskellige metaller for om de kan lede den elektiske strøm over til en el-pære.

Det brugte vi:

• tre ledninger
• æske med metaller
• strømforsyning
• fatning til pærer

 Æsken med metaller består af:

1. Messing.
2. Træ.
3. Jern.
4. Bly.
5. Plastik.
6. Glas.
7. Aluminium.
8. Kobber.
9. Gummi.
10. Nikkel.
11. Zink.

Opstillingen:

Vi tog en strømforsyning og tre ledninger. Den røde ledning sad i strømforsyningen og den sorte sad i fatningen. Den anden røde sad i strømforsyningen. Den anden røde og den sorte havde den ene ende løs og de to rørte vi metallet med og fandt ud af om pæren lyste.

Hvad skal vi være opmærksom på:

Man skal være opmærksom på om pæren lyser eller ikke lyser. Man skal ikke tage flere ad gangen, men kun koncentrere sig om en.

Resultater:

1. Messing = pæren lyser
2. Træ = pæren lyser ikke
3. Jern = pæren lyser
4. Bly = pæren lyser ikke
5. Plastik = pæren lyser ikke
6. Glas = pæren lyser ikke
7. Aluminium = pæren lyser
8. Kobber = pæren lyser
9. Gummi = pæren lyser ikke
10. Nikkel = pæren lyser
11. Zink = pæren lyser

Konklusion:

Vi fandt ud af hvad der er gode og dårlige til at lede den elektriske strøm til pæren.

Gode og dårlige varmeledere

Hej, vi har testet forskellige materialer om de er gode eller dårlige varmeledere.

Det skal man bruge:

• æske med stænger af forskellige materialer
• porcelænsskål
• trefod
• keramiknet
• gasbrænder
• tændstikker

Æsken med stænger af forskellige materialer består af:

1. messing
2. jern
3. bly
4. plastik
5. aluminium
6. kobber
7. zink
8. nikkel

Hvad går forsøget så ud på:

Forsøget går ud på, at teste forskellige materialer om de er gode eller dårlige varmeledere.

Sådan gør man/opstilling:

Man tager en trefod og lægger et keramiknet oven på.
Så tager man en gasbrænder og stiller under keramiknettet.
Så skal der en porcelænsskål med vand i, oven på keramiknettet.
Man tænder så for gasbrænderen og venter på, at vandet i porcelænsskålen koger.
Man skal også bruge et stopur, da det skal tage 1,30 min. hvis det skal være en dårlig varmeleder.
Når vandet koger tager man først messing pladen med fingrene og stikker ned i vandet.
Når man synes messingpladen er varm tager man den op.
Hvis man har taget messing pladen op før 1,30 min. er det en god varmeleder, hvis ikke er den dårlig.

Resultater:

1. messing = god varmeleder
2. jern = god varmeleder
3. bly = god varmeleder
4. plastik = god varmeleder
5. aluminium = god varmeleder
6. kobber = god varmeleder
7. zink = god varmeleder
8. nikkel = dårlig varmeleder

Konklusion:

Vores resultater har vist, at nikkel er det eneste materiale der er en dårlig varmeleder ud af de 8 vi testede.

Vi undersøger genstande for nikkel

Vi startede med at finde nogle genstande, som vi så kunne undersøge om der var nikkel i eller ikke.

Vi unersøgte:

- nikkelplade

- nøgle

- en 20'er

- en 50 øre

- en 1'er

- nøglering

Til at forsøget brugte vi dimethyl-glyoxim og fortyndet ammoniak-vand.

Sådan gjorde vi:
 

Vi hældte først noget ammoniark-vand på og så dimethyl-glyoxim. Bagefter gnid vi for eksempel mønten med noget vat.

Hvis vatet bliver lyserødt er det et tegn på, at der er nikkel i.

Resultater:
 

- nikkelplade - indeholdte nikkel

- nøgle - indeholdte nikkel

- en 20'er - indeholdte ikke nikkel

- en 50 øre - indeholdte ikke nikkel

- en 1'er - indeholdte nikkel

- nøglering - indeholdte nikkel

Sådan renser man forudrenet vand

Hej, vi vil fortælle om hvordan man renser forurendet vand.

Det gjorde vi:

Vi hældte 100 ml rent vand op i et bærgerglas. Derefter tilsatte vi 2 teskefulde salt, lidt farvestof, en teskefuld jord eller fint sand. Derefter rørte vi det hele godt rundt.

Så lod vi det forudrenede vand stå i mindst 1 minut. Derefter anbragte vi et filterpapir i en tragt i et reagensglas. Så filtrerede vi det forudrenede vand ned i tragten med filterpapiret over.

Så hældte vi det filtrede vand over i en kolbe. Vandet gik så fra kolben ned til bæreglasset.


Hvad har vi lært:

Vi har lært hvordan man renser beskidt vand.